juli 16, 2006

- de troede hun stod bag

Jyllands-Posten skriver 16/7 om ”Danskernes onde dronning”. Den omfangsrige misinformation om Muhammedtegningerne i de islamiske lande fik muslimer til at tro, at dronningen var ansvarlig eller skyldig.

Den ”onde” dronnnings søn, prins Joachim, er derimod protektor for den store islamiske propagandafestival den 12. august, som skal overbevise os alle om islams fantastiske uovertrufne kultur.

Den ”vil blive den største af sin slags i verden med fokus på Mellemøsten. Den vil omfatte musik, teater, dans, film, literatur, anskuelseskunst, fotografi, design, arkitektur, udgivelser såvel som et stort program i skoler/uddannelse og et program med medierne , både TV, radio og interaktive medier. Mere end 400 kunstnere, journalister og undervisere fra Mellemøsten vil deltage.”

Hovedkraften er Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU), Nytorv 17, København, i tæt samarbejde med Islamisk Trossamfund, hvis talsmand Ahmed Said Kassem allerede nu betegner kampagnen som “en stor succes”. Vi skatteborgere er indlagt som sponsorer igennem Udenrigsministeriet.

Efter spektaklerne omkring Muhhammeds turban truede 56 islamiske lande med at boycotte festivalen!!! Hvad kulturminister Ulla Tørnæs meget beklagede!!!

På en konference under EU´s og Den Arabiske Ligas auspicier i Rabat i Marokko den 13. juni 2005 talte CKU´s leder, Olaf Gerlach Hansen, åbenhjertigt om formålet med festivalen m.m.: Vi skal genopdrages. Vor kultur og religion kaldes stereotype fordomme og skal væk. Journalistiken skal ændres fra nyhedsjournalistik til sympatiskabende kulturjournalistik, hvor man ved nye eksperimenter med film og billeder skal skabe forståelse for sympatiske enkeltpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. Journalister og redaktører skal flettes sammmen med arabiske kolleger i fælles projekter og udvekslinger. Kunsten skal styres i ønsket retning gennem ”fælleslaboratorier” for ikke at støde fremmed kultur og for at skabe dialog.