oktober 07, 2007

Borgen borgede ikke for kvaliteten

Midt i 70´erne udskrev Borgens Forlag en konkurrence for børnebogsforfattere med en vejledning ved can.pæd. Torben Weinreich og magister i litteratur Søren Vinterberg, begge kendt som meget aktive forkæmpere for et kommunistsamfund og uden skrupler med hensyn til at søge direkte usømmelig påvirkning af børn bag forældrenes ryg (se tidsskriftet AKTION 2/78 og 3/78). Deres programoplæg opfordrede konkurrencedeltagerne til at skrive om politiske aktioner på arbejdspladserne, revolutioner, terror, politisk arbejde af forskellig art, f.ex. elevrådsarbejde, landproletariatet, massagepiger, homosexuelle drenge, hor og vold.
”Vel skal det være ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk ekspresssionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men OK, så er det et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”
Borgens dommerkomité bestod af Weinreich, Vinterberg, Iben Melbye og forlagets direktør, Ole Thestrup.
Bent Haller skrev ”Katamaranen”, idet han skrupelløst fulgte forlagets ønsker og vandt. Vinterberg sad i kulturminister Niels Matthiasens Børnekulturudvalg, så det var ikke overraskende, at Hallers bog gik videre til Statens Kunstfonds litterære kulturpris som den første børnebog, der opnåede børnebogspris på over 200.000 kr.

Linjen var "in" dengang i 68´ernes Danmark. Torben Weinreich blev professor.

Men tiderne skifter.
Den borgerlige regerings kulturminister Brian Mikkelsen lod udforme nogle kanoner for de forskellige kulturemner. Således også for folkeskolens danskbøger. Det er genoptryk af vor barndoms klassikere med de gamle tegninger fra tiden, før 68´ernes marxistiske nedbrydning af alle normer begyndte.
Minsandten om ikke Torben Weinreich står som en af redaktørerne for folkeskolens kanon for faget dansk!!!

Er det historien om den fortabte søn om igen?
Eller om en politisk korrekt opportunist?