marts 01, 2008

Ytringsfriheden må tilbageerobres

For en tid siden circulerede en video i bloggerverdenen, hvor man så en ophidset gymnasie(?)elev rejse sig midt i lektionen, gå frem til læreren, gribe fat i kraven på ham og skubbe ham ud af døren. Ingen greb ind. De elever, som sad nærmest døren havde sagtens kunnet nå at løbe ud og slå allarm...

Den polskfødte svenske journalist og forfatter Maciej Zaremba har nu i Dagens Nyheter afsløret, hvad der foregår på lærerhøjskolen i Stockholm. Den vanvittige lov om ”racisme” og ”hetz mod gruppe”, som oprindeligt skyldes EU, bruges i stigende grad til nedbrydning af samfundet. Nøgleordet – som vi kender så godt fra den muhammedanske verden - hedder ”jeg er krænket”, og det kan jo hvem som helst påstå. Det kan hverken bevises eller modbevises.

Elever på Stockholms lærerhøjskole har på løbende bånd erklæret sig ”krænkede” – f.ex. over kundskabsbedømmelse og karakterer, og det har uden større problemer kunnet give en net indkomst på 30.000 kr. En objektiv bedømmelse af sagerne har ikke været nødvendig, beviser er ikke blevet krævet, oplysninger i modsat retning har ikke haft vægt.

Der er opstået en ren terrorstemning, under ledelse af formanden for skolens homosexuelle klub, som selv ikke er homosexuel, men som åbenbart har inset magtværdien i sådan en position.
Lærere må veje deres ord på guldvægt, de må regne med repressalier, hvis ikke de giver højeste karakter til undermålige elever. Terrorklimaet har naturligvis ødelagt studieklimaet for de elever, som med rette havde forventet at tilbringe studietiden i et intellektuelt højtstående og for fremtiden inspirerende miljø.

Kommer disse afsløringer som en overraskelse? Nej, sikkert ikke. Da hetslagen skulle udvides for nogle år siden, førte avisen ”Världen idag” en så omfattende meningsdannende skribentvirksomhed, som det var den økonomisk muligt. For dem, der granskede lovforslaget stod det klart, at det skulle kunne få de konsekvenser, som Zaremba nu har afsløret, d.v.s. lede til en omvendt hetssituation, hvor de, som ville anvende en tidligere selvklar ytringsfrihed ville kunne komme galt af sted.
I avis efter avis, ved nyhedsrubrikkerne, kultur- og lederplads satte redaktionen sit stempel ”Forsvar ytringsfriheden”. Artiklerne distribueredes til magthaverne og meningsdannere. Men man måtte konstatere, at der knapt var nogen som tog notits af avisens advarsler. På den svenske presses debat- og ledersider sås næppe nogen uro for at Sverige skullle være på vej ind i en skæv udvikling Tvært imod hyldede man ytringsfrihedens begrænsning.

Vil den nye indsigt om, hvor let det er at misbruge hetsloven, føre til en forandring?
Det er langtfra sikkert. Vi har en lov, som giver nærmest ubegrænset magt til extremister inden for de homosexuelle, feministiske og såkaldte antiracistiske kredse.
Vi har indført et misbrug af ordet ”krænkelse”. Som bliver svært at rette op. Men afsløringerne af forholdene på lærerhøjskolen er et vigtigt advarselssignal. Det må føre frem til den debat, som burde have fundet sted, inden hetsloven gav extremister mulighed for at benytte trusler og terror.
Ytringsfriheden må vindes tilbage i svensk lovgivning.

Kilde: Dagens Nyheter 17.2.08 og ”Världen idag” 25.2.08