juli 09, 2008

Galskaben breder sig


Brittiske småbørn ned til 3 år overvåges for racisme skriver JyllandsPosten
http://jp.dk/udland/europa/article1386852.ece

Den idé at overvåge småbørn og manipulere dem til de ”rigtige” meninger, er ikke ny. Den hænger sammen med de mentalhygiejniske idéer, som trængte igennem i Danmark i 60´erne og mere eller mindre blev 68´ernes program, suppleret med kommunistisk ideologi.

Blandt de ivrige var der en del højtråbende psykologer. Ligesom i England arbejdede de gennem NGO (= non government organisationer), altså private organisationer, som gennem politikeres naivitet eller fuldt bevidst har opnået at få snabelen ned i statskassen til egen fordel som levebrød. Herhjemme var det ikke mindst Landsforeningen for Mentalhygiejne.
Blandt de – efter min mening forrykte psykologer – kan jeg nævne Birgitte Diderichsen, som i 1976 udgav en bog om den 0-3-årige samfundsborger. Hendes søster, Agnete Diderichsen, var endnu varmere engageret i kommuistisk pædagogik og meget, meget aktiv.

Regeringen burde lave en grundig gennemgang og vurdering af diverse understøttede NGO´ere, så de ikke virker som snyltende bladlus på en plante.

(Illustrationen her på siden er et satirisk flyveblad fra 70´erne af ukendt oprindelse).