juli 30, 2008

Politiskandale i Sverige


Politifolk og politiinformatører har i ti år drevet illegale sexklubber som sort virksomhed. Der er videre tale om pengeafpresning af kendte svenskere.
En af dem var en nu 41-årig mand, som var indvandret fra Jugoslavien og fra august 1988 til oktober/november 2006 var ansat på amtskriminalafdelingen i Stockholm. Her havde han ansvar for informationsvirksomhed og havde adgang til hemmelig information i kampen mod menneskehandel og grov organiseret kriminalitet.

Da sexklubberne ikke kunne få bankforbindelse i Sverige, benyttede de et søsterforetagende i Holland, som havde bankforbindelse, og store summer oversendtes fra Holland, hvor en nu 52-årig mand (og hans russiske kæreste ?) stod for firmaet. Også han havde været politiansat i Sverige.

Det viste sig ved forundersøgelse og retssagen her i sommer, at flere exjugoslaver med tilknytning til det tidligere kommunistregime i Serbien havde været indblandet i sagerne, og at man via sexklubberne havde forsøgt at infiltrere svensk retsvæsen.

Af mangel på tilstrækkelige beviser angående menneskehandel og sexklubberne, blev de implicerede forbrydere alene dømt for skattesvindel.

Mon ikke det er på høje tid, at det naive svenske politivæsen indser, at deres iver for at ansætte fremmede i politiet indebær nogle voldsomme risici både for befolkningen og landet.
De samme overvejelser bør myndighederne også gøre sig i Danmark og Norge.
Fotoet har intet med de nævnte exjugoslaver at gøre.
Kilde: Världen idag 30.7.08