august 26, 2008

Diktaturets håndjern

De olympiske ringe og det diktatoriske Kinas håndjern




Klip fra Peter Skaarups efterskrift til de olympiske lege:

Det politiske drama, som flere af de inviterede politikere havde lagt op til, udeblev. Ingen skarptandet kritik af det kinesiske diktatur. Ingen alvorlige møder om menneskerettigheder. Hvis en dansk politiker har løftet en pegefinger mod de kinesiske politikere, så er det i hvert fald foregået meget stilfærdigt.

Ordene var ellers mange og store op til OL. I Dansk Folkeparti meldte vi tidligt og klart ud, at det officielle Danmark burde boykotte OL i protest mod Kinas overgreb mod tibetanerne og diktaturets brud på basale menneskerettigheder. Sportsfolk sender vi gerne af sted – de skal gøre det, de er bedst til, og ikke misbruges i et politisk spil. Politikere og kongehus, derimod – de burde blive væk. Vi kunne ikke se os selv stå på tribunerne og smile ved siden af det kinesiske styre med den viden, vi har om Kinas gerninger. Andre politikere havde ikke noget imod at vise det kinesiske folk, at de skam gerne ville blåstemple et undertrykkende diktatur, når bare anledningen var festlig nok. Og så var der de politikere, som skiftede holdning undervejs.

Vores kulturminister var en af dem. Den 6. april tog Brian Mikkelsen tibetanernes skæbne meget alvorligt og udtalte til TV2: ”Vi er stærkt bekymret over udviklingen i Tibet, over menneskerettighedskrænkelserne, over at religionsfrihed og deres kultur krænkes. Derfor vil jeg sammen med udenrigsministeren til sommer vurdere, om Kulturministeriet skal deltage i åbningsceremonien”. Forbedrer kineserne ikke forholdene i Tibet, er jeg klar til at blive væk fra åbningsceremonien, lød det fra ministeren. Få dage senere kom det frem, at ministeren slet ikke stod på gæstelisten til åbningsceremonien den 8. august, og han derfor roligt kunne true med at blive væk. I måneder herefter var der usikkerhed om regeringens holdning – indtil det i juni fremgik, at regeringen alligevel ville deltage. Også kulturministeren.

Hvad var så årsagen til ministerens nye holdning? Jo, efter det ”pres”, som talen om boykot udløste, havde Kina givet sig og holdt et dialogmøde med tibetanerne. Et dialogmøde! Hurra. Nu kunne alle danske politikere med sindsro drage til kommunismens højborg og se noget god sport med god samvittighed. Og Brian Mikkelsen lovede højtideligt, at han ville holde møder med kinesiske politikere og udtrykke sin hårde kritik af styret. Men i dag ved vi, at ministeren ikke fik ét møde i stand med kinesiske politikere for at udtrykke kritik af forholdene i Tibet og Kinas overtrædelse af menneskerettighederne. Pauserne i de spændende konkurrencer har måske været for korte til at træffe aftaler – og som Brian Mikkelsen forklarede til Ekstra Bladet, så har de kinesiske politikere ”et travlt program” her ved OL. Javel ja…

Kort sagt: Den kritiske dialog døde. Ikke kun for Brian Mikkelsen, men for flere andre danske politikere, som tog af sted med bekymrede miner i politisk korrekte folder, der dog hurtigt blev glattet ud ved glæden og begejstringen over alt det fine fyrværkeri.

”Det er afgørende vigtigt for regeringen, at man i Kina har lov at sige, hvad man mener, og det vil vi gerne fortælle de kinesiske politikere”. Ordene er Brian Mikkelsens. Her dagen efter OL’s afslutning kan vi konstatere, at trods udmeldinger fra Kina om at tillade kritiske demonstrationer i særlige protestzoner, er der sjovt nok ikke én ansøgning ud af hele 77, der har opfyldt kriterierne for at få en tilladelse. Og protestzonerne eksisterede overhovedet ikke. Lørdag blev 10 udlændinge arresteret i 10 dage for at have viftet med et tibetansk flag. To ældre kvinder er blevet dømt til et års arbejdslejr, fordi de kritiserede forflyttelsen af boliger ved nybyggerierne til OL. Kinesiske såvel som udenlandske journalister er blevet overvåget. Tibetanerne har haft udgangsforbud under hele OL. Og dusinvis af intellektuelle, aktivister og menneskeretsadvokater blev arresteret i månederne op til OL og tilbageholdt i uofficielle arresthuse eller fik besked på at forsvinde fra Beijing, indtil legene var forbi.

Så hvad fik vi egentlig lært Kina? Jo, det kinesiske styre lærte, at vestens politikere er meget højtråbende i deres kritik af diktaturer – med mindre selv samme diktaturer inviterer på god underholdning, gode middage og flot fyrværkeri i eksotiske og luksuriøse omgivelser.

Hvis jeg var Kina, så ville jeg straks byde ind på vinter-OL, verdensmesterskaberne i fodbold, Miss World og sågar Melodi Grandprix og give alle vestens politikere en gratis billet – så kan kineserne nemlig få lov til at være i fred med deres diktatur. Brian Mikkelsen forstyrrer dem i hvert fald ikke.

Peter Skaarup