august 01, 2008

En svensk avis, der tør tale Roma midt imod

Det er en underlig følelse at arbejde på en lille redaktion, som tager sig af store spørgsmål, som burde interessere alle journalister i Sverige, spørgsmål som det til trods næsten helt overses og nonchaleres i de andre medier. Det virker næsten som om de åbenbare spørgsmål ikke må stilles i Sverige. Eller handler det måske om mangel på civilkurage?

I denne uge blev rigsadvokaten, Göran Lambertz´s efterforskning af Stockholmspolitiets håndtering af våben offentliggjort. Efterforskningen, som tog udgangspunkt i Världen idags artikelserie om korruption i politivæsenet vinteren 2005/2006 udtalte skarp kritik og konstaterede, at det er uacceptabelt, at kriminelle får adgang til politivåben for at udføre forbrydelser.

Det er egentlig ganske mærkeligt, at en undersøgelse af Sveriges rigsadvokat er nødvendig for at konstatere dette. At politiets hovedopgave skal være at jage forbrydere – ikke at udføre forbrydelser – burde naturligvis være selvklart.

Världen idag tager sig af mange andre spørgsmål, hvor debatten og diskussionen er lige så ensidig. Det er naturligvis højst overraskende, at spørgsmålet om de nedlagte forsvarsanlæg på Gotland diskuteres af en tidligere overbefalhavende i en kristelig avis med knapt titusinde abbonnenter og ikke først og fremmest i de store dagsaviser i landet.
Det samme kan siges om den store folkelige støtte til, at børn skal vokse op hos sin mor og far, eller debatten om ytrings- og meningsfrihed – noget som alle aviser, tv- og radioredaktioner med rimelighed burde interessere sig for.
I morges var for øvrigt Världen idags redaktør Mats Tunehag indbudt til Sveriges TV´s morgensofa for at diskutere alles lighed for loven. Selvom en følelse af uvirkelighed i denne situation undertiden kan være stor, er det også med en stor portion taknemmelighed, at Världen idag påtager sig disse opgaver med at belyse åbenbare og vigtige spørgsmål som andre medier i vid udstrækning overser.

Det er jo også sådan, at de spørgsmål, som Världen idag behandler, havner i de andre mediers rapportering. I denne uge lagde både TT, Resumé og andre aviser mærke til, at det var Världen idags artikelserie om korruption i politivæsenet, som lå bag rigsadvokatens beslutning om at kritisere Stockholmpolitiets våbenhåndtering. Det vigtige er ikke, at Världen idag citeres, men at de spørgsmål, som vi beskæftiger os med, havner på dagsordenen. Vort grundsyn er jo, at de kristne vurderinger som er basis for vort samfund er en forudsætning og en vigtig faktor for et godt samfund, hvor man befinder sig vel.

Ruben Agnarsson, Världen idags leder 1.8.08.