Det har længe været klart, at Per Stig Møller i nært samarbejde med islam vil bruge skolebørnene som man plejer i diktaturer, nemlig ved at opdrage og indoktrinere dem til det samfund, man ønsker. Vi kender det fra Kinas, Nordkoreas og Sovjets små pionerer og fra Tysklands Hitlerjugend – og fra islamiske lande. (Se f.ex. arabisk børneTV).
I Olaf Gerlach Hansens tale i Rabat 13. juni 2005 var der et særligt kapitel om
UDDANNELSE
-Konkrete initiativer til at integrere borgerretsuddannelse og multikulturel uddannelse i skolernes læseplaner. Arbejde med uddannelsesplanlæggere, læreruddannelse osv. på centrale og regionale niveauer.
-Konkrete initiativer til læseplansudvikling ved hjælp af nye uddannelsesmaterialer og revision af eksisterende undervisningsbøger. Der mangler i både Nord og Syd opdateret stof, som er sagen vedkommende for så vidt angår nutidigt liv, kultur og samfund, ikke mindst unge menneskers liv i Mellemøstens byer.
-Konkrete initiativer til at udvikle skolesammenknytninger og udvekslinger som metode til at fremme indlæring om andre kulturer og global etikindhold i skolerne. Skolesammenknytning og udvekslinger kræver også aktiv engagement fra lokalsamfundet omkring skolen, f.eks. gennem frivillige værtsfamilier, venskabsarrangementer osv. Dette kræver nye initiativer for partnerskaber mellem NGOere, lokale og centrale uddannelsesmyndigheder.
Hvordan virkeliggør vi de konkrete initiativer?
Vi mener, det er vigtigt:
- At finde frem til nøgleagenterne, der skal iværksætte de nye uddannelsesinitiativer, kommunikation og kultur. Det ville være vidunderligt, hvis vi efter denne konference kan forøge antallet af organisationer og eksperter, som er dem, der vil videreføre de nye initiativer efter konferencen. En af vore største succes-kriterier er øget engagement fra aktører i det borgerlige samfund udover regerings- og private aktører.
- At angive, hvad hver partnerorganisation (hvormed jeg mener UNESCO, ISESCO, ALESCO, Anna Lindh Foundation, DCCD) vil gøre for hjælpe nøgleagenterne, dvs. dem, der skal gøre det ”rigtige arbejde”. UNESCO har en særlig rolle, og vi håber, at UNESCO og dets regionale kontorer vil være i stand til at prioritere midler til konkret opfølgning. Jeg vil nedenfor sige mere om, hvad DCCD kan gøre.
- - At bruge vores samarbejde til at skabe et internationalt igangsættermilieu. Vi må her finde ud af, hvad der skal gøres, hvad der ligger ud over hver af os. Dette kunne f.eks. omfatte a) Et referenceknudepunkt/sekretariat, som kan hjælpe med til, at initiativer ikke overlapper hinanden og i stedet styrker fællesindsatser. b) Financielle tilskyndelser/ fællesfond af pengemidler til brændpunktsområder. c) Opfølgningsmøder og konferencer.
I den opfølgning der arrangeredes af Olaf Gerlach Hansen i form af en islamisk festival i Danmark efteråret 2006, kaldet ”Images of The Middel East, hed det i programmet under rubrikken Learning* (Tal dansk, din sorte hund) side 26:
”Formålet med Images of the Middle Easts undervisningsprogram er at give elever i den danske folkeskole og på ungdomsuddannelserne en større og mere nuanceret indsigt i og viden om Mellemøsten. Formålet med undervisningensprogrammet er, at eleverne oplevelses- og vidensmæssigt udfordres, således at de er bedre rustet til at kunne forstå og forholde sig til den store mængde af inforationer, den danske befolkning dagligt mødes med i relation til Mellemøsten, ikke kun i forhold til politiske/økonomiske problemstillinger, men i høj grad også væsentlige sociale, religiøse og kulturelle informationer, oplevelser og spørgsmål.”
Videre hed det:
”Gæstelærerprogram og møde med kunstnere fra Mellemøsten
12-16 lærere fra Mellemøsten vil besøge de danske folkeskoler (under festivalen efteråret 2006). Besøget giver eleverne en chance for at få direkte viden om Mellemøsten og få svar på de spørsgmål, som de har i forbindelse med deres arbejde med Mellemøsten.
Eleverne vil desuden møde kunstnere fra Images of the Middle East programmet og vil via det direkte kulturmøde få en intens oplevelse af Mellemøstens kultur.”
