oktober 14, 2008

Det er godt, at Kim Møller fra Uriasposten har ofret tid på at kikke på Kvindeudstilling i Århus, så han kan afsløre det ikke overraskende indhold. Lige siden 68 har ”jeg-generationen” fremhævet sig selv, og udstilling efter udstilling har råbt hurra for den udflippede marxisme, fra Projekthus til Nationalmuseet. Sidstnævnte havde nok flest skatteborgerkroner til rådighed, hvilket åbenbart ikke er ensbetydende med mest videnskabelighed og objektivitet, thi de kørte/kører på samme ensidige linje.

Ud over billederne på Uriasposten viser Anna Lyttinger en af de gamle plakater fra Kvindeølejr i 1974.

I 1977 skrev en eller anden Ulrik i Ø-lejr Avisen:
”De første ø-lejre var arrangeret af folk, der kendte meget til at arrangere lejre for andre mennesker.
Det komderfor som en utrolig overraskelse for dem, at der skete en politisering af lejrene (af samme arrangører kaldt ”en infantil politisk sandkasse”). Idag ved vi, at denne politisering måtte komme – også på ø-lejre.
Efter 1972 stod det klart, at hvis ø-lejrene skulle fortsætte, måtte man nødvendigvis videreføre de ting, der dengang ”var oppe i tiden”. Jeg tænker her på eksperimenter med nye samværsformer, nye styreformer, på antiautoritær holdning og i det hele taget en kritisk holdning til, hvad og hvem der bestemte for én.
Disse processer havde man kunnet opleve i de første par år. Nu stod man med en vellykket ”revolution” indenfor ø-lejr bevægelsen, men man havde ikke noget at putte revolutionen ind i. Der skete ikke noget som helst med hensyn til lejrenes opbygning og indhold.
Lejrene fortsatte med deres ”anarkistiske” facon, men den reelle hovedaktivitet, den man skulle have anarkiet i, var forsvundet.
Resultatet var nogle lejre, der efterhånden udviklede sig til campingpladser med fællesspisning, hvor folk havde nok i deres eget.”
.......

”Efterhånden må det dog være gået op for de fleste, at det antiautoritære, spontane ikke er nok i sig selv, og at kollektiviteten ikke vokser ud af himlen.”
Ulrik.


Man arrangerer åbenbart stadig udstillinger over denne nedbrydningsperiode.