november 27, 2008

Islamisk Skolemad ikke?

TV2 Online - København klar til halal-madpakker.

“Madpakkerne skal kunne spises af alle børn”, så imamen skal lige velsigne først…

Selvom Københavns Kommune forsøger at sælge det som et kompromis, der “stort set tager hensyn til alle”, så ligner det islamisering til forveksling. Ingen svinekød, og alt kød slagtet efter islamiske foreskrifter - herunder islamisk velsignelse.

“Når alle danske børn fra 1. januar 2010 skal have tilbudt et sund måltid mad i børnehaven, kan det indebære, at kommunerne må smøre madpakker uden svinekød og med halalslagtet kød til alle børn…

Københavns Kommune er nødt til at bringe madpakker ud til de institutioner, der ikke har godkendte køkkenfaciliteter til selv at lave mad, og madpakkerne skal kunne spises af alle børn. Det betyder, at kommunen skal tage hensyn til den store gruppe muslimske børn i kommunen.

“Det er ikke besluttet endnu, men når man laver et obligatorisk tilbud, er man nødt til at forholde sig til, at man har en stor andel af muslimske børn i København. Har man et produktionskøkken i en institution, kan de selv tilpasse det efter deres børnegruppe, men de institutioner, der får maden leveret, skal lande et sted, der stort set tager hensyn til alle,” siger Kristina Koch Sloth, der er leder af Mad & Måltid i Københavns Kommune.”

Kilde: Uriasposten 27.11.08



En gæv mand svarer igen som første af mange kommentarer på Uriasbloggen:

Det er ikke en offentlig opgave at stille religiøs mad til rådighed. Det offentlige skal ikke blåstemple en opdeling af mad i “rent” og “urent”. Man skal derimod tage afstand fra intolerante og fordomsfulde religiøse regler, som foreskriver at svinekød og almindeligt slagtet kød er haram.Det strider mod almindelig sund fornuft at begynde at lave madpakker i henhold til 1.400 år gamle spiseregler. Ønsker man mad i henhold til disse spiseregler fra en gammel bog, så må man enten tage maden med hjemmefra eller melde sine børn ind i en religiøs institution. Det danske samfund skal ikke give køb på dansk madkultur i misforstået hensyntagen til islamisk kultur.

Kan madpakkerne nu også spises af alle? Ja, mine børn ville ikke kunne spise dem, eftersom vi ikke indordner os under islamiske regler. Vi støtter ikke religiøs fanatisme, så de ville skulle have nogle andre madpakker end de islamiske.Hvem tager hensyn til de børn, som ikke er muslimer?

Hvis de muslimske madpakker gennemføres, så er det endnu et trist eksempel på islamisering i praksis og dermed nedbrydning af dansk kultur. Tilvandrede mennesker må tilpasse sig dansk kultur. Vi skal ikke tilpasse os islamiske værdier og religiøs påbud. Vi skal stå klippefast på vor egen kultur.
Kommentar af Johansen — torsdag 27. november 2008



Oploadet Kl. 04:28 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer
Arkiveret under:
Apologi
Uddannelse