april 02, 2009

Herrefolksmentalitet

Fyens Stiftstidende skriver, at den somaliske Amina Farah Suleiman fra Vollsmose er blevet smidt af bussen fire gange. I underoverskriften manipulerer de teksten lidt for at mildne læsernes indtryk af situationen. Avisen taler om ”tørklæde”, mens det drejer sig om en niqab !
Mange læsere ser kun overskrifterne i avisen og løber således måske uforskyldt videre med en halv løgn uden at vide, at avisen længere nede i teksten forklarer, at det var en niqab.

Eftersom man naturligvis skal vise sit ansigt, så chaufførerne kan være sikker på, at indehaveren af månedskortet er den person, der ses på fotoet, så er det jo helt i orden, at man nægter at tage hende med.

Hvad bilder det islamiske herrefolk sig ind? Skal de have andre rettigheder end landets borgere? Hun vil gerne have den rabat, der er på månedskortet, men vil ikke overholde de dermed forbundne regler! Hun bilder sig ind, at hun med klynkeri og tuderi kan tvinge sig til særrettigheder.

Chaufførerne er i deres gode ret til at afvise en passager, der ikke retter sig efter reglerne, eller også må busselskabet indføre, at månedskortets foto er uden nogen betydning, og at månedskortet således kan bruges af mange forskellige personer.

Det er diskriminerende over for Fynbus´s andre kunder, at firmaet tillader visse personer at ignorere billetsystemet.