september 14, 2009

Ramadan-artikel fortsat

Her fortsætter resuméet af Michael Mannheimers artikel med exempler på angreb på kristne og jøder under ramadanen. Ofte med det udgangspunkt, at muslimer kræver, at ”vantro” skal overholde samme religiøse regler som de selv, selvom det ikke står i landets love. Overgrebene drejer sig for en stor del om afbrænding og ødelæggelse af kirker, bydele, biler etc., korporlige overfald o.l. uden at politiet kommer til hjælp, i Ægypten arrestering og tvangsarbejde af koptere etc.
På en fransk skole blev en pige bombarderet med sten, fordi hun ikke overholdt muslimernes fasteforskrifter.
Endnu værre gik det en muslimsk 14-årig dreng i Iran to dage før fastetidens ophør.
Han havde spist!
Han blev pågrebet og dømt til 85 piskeslag (Foto). Han besvimede under afstraffelsen og døde, inden den var fuldført. Drengens baghoved var helt smadret af piskeslagene. Obduktionsrapporten skrev hjerneblødning.

Den 29. oktober 2005, få dage før den afsluttende fest for ramadanen, Idul Fitri, var fire piger mellem 15 og 17 år på vej til deres kristne skole i byen Poso på Sulawesi i Indonesien. Uheldigvis havde nogle muhammedanere fået den idé, at de som gave til ovennævnte fest ville bringe nogle hoveder af vantro som bevis på deres kærlighed til Allah og profeten. Sådan fortalte siden den 24-årige Hasanuddin, en af de pågrebne gerningsmænd. De tog koranens ord på alvor, som de fra barnsben havde lært af imamen. I ”Sværdversene” opfordrer Allah dem til at dræbe afgudsdyrkere. Hvor de end er.



De fandt de kristne skolepiger på vej gennem en Koka-plantage og overfaldt dem med macheter. De huggede hovederne af de tre, men den fjerde, Noviana Malewa lykkedes det at undslippe i en slugt. Hårdt såret i hovedet, på overarmene og på ryggen blev hun hele dagen i sit skjul.
De tre afhugne hoveder puttede muhammedanerne i en plastiksæk og lagde den demonstrativ foran en kirke, med en seddel: ”Vi vil dræbe 100 andre kristne teenage-piger og give deres hoveder væk”.
Takket være kristne landsbyboer og en kristen lægelig organisation blev Noviana reddet, men da nerverne blev beskadiget, vil hun livet igennem have smerter og mangelfuld kontrol over mund og øjne (Foto).

Den 10. oktober 1996 blev 29 kirker og andre kristne institutioner (skoler og børnehaver) ødelagt. En præst og hans familie blev drevet ind i flammerne. Først da aktionen var overstået, kom politi og militær til. Lignende skrækindgydende aktion foregik nogle uger senere, den 26. og 27. december. I den centraltbeliggende javanesiske by, Tasikmalaya blev 15 børn likvideret.
Den vestlige presse fortæller så godt som aldrig om sådan noget.

Intern islamisk terror bliver så godt som heller aldrig nævnt.
Den islamiske terror I Algeriet kostede 80.000 ofre, fortrinsvis civile muhammedanere. Det er mange gange flere end den 60-årige konflikt i Mellemøsten har kostet. Interne islamiske konflikter forties eller slås hen. ”Fitna” er betegnelsen for de interne islamiske troskonflikter, som indebærer risiko for trosspaltning, og som ikke bør omtales over for de ”vantro.”

Hvad islam også gerne fortier er, at det samlede antal muhammedanere, der er blevet dræbt i sådanne interne konflikter, langt overstiger dem, der er dræbt i krige mod de ”vantro”.
For at rydde enhver misforståelse til side skal siges: naturligvis bliver ramadanen fejret på fredelig vis af langt de fleste muhammedanere. De allerfleste kender dårligt nok deres egen religion. Mange er analfabeter, og koranen er på arabisk. De fleste muhammedanere, der under ramadanen hører eller læser sværdversene, gør sig næppe tanker om dem, ellers havde man blandt 1,3 milliarder muslimer kunnet forvente et langt større antal fanatiske Allahkæmpere. Når de fleste muhammedanere ikke er krigeriske, så er det ikke på grund af islam, men på trods af islam. Menneskene som sådan er åbenbart i sin grundbestand langt fredeligere end islam ønsker det.

Alice Schwarzer skriver i sin bog „Die Gotteskrieger und die falsche Toleranz“ (Kiepenheuer & Witsch, Køln, 2002, S.10):
Så længe de ”moderate” muslimer bekender sig til islam, så længe de mener, at de må forsvare deres religion imod berettiget kritik (hvad endog gælder de muslimer, der kalder sig ikke-religiøse), så længe vil disse ”moderate” muslimer være en fundamental bestanddel af den verdensomspændende terror, som kommer fra hjertet af deres religion. De ”moderate” muslimer udgør den frugtbare humus, hvor terroren kan vokse op. Uden denne humus, ville den islamiske terror ikke have noget holdepunkt, men gå til.


Nej, jeg gruer mindre for de terroristiske muslimer. Jeg gruer mere for dem, som af uvidende vesterlændinge kaldes ”moderate muslimer” – og jeg gruer ganske specielt under ramadanen.
Michael Mannheimer
(Kilde: Michael Mannheimer som gæsteskribent på bloggen Politically Incorrect 8.9.09)