oktober 09, 2009

Socialdemokratiets "trivselsprogram" fra 1969.

Som tidligere nævnt var Mentalhygiejnebevægelsens hovedformål at ”skabe en ny verden” og et nyt ”menneskesind”. Dette kunne ifølge psykiater Brock Chisholm gennemføres, hvis man kastede alle gamle normer over bord, først og ikke mindst det naturlige familiemønster, kernefamilien.

Ligesom Ritt Bjerregaard var psykolog Eggert Petersen klar over, at skulle man have noget gennemført politisk, så var det lettest gennem socialdemokratiet. Det magiske ord, som skulle fænge i befolkningen var ”trivsel”. Han udtænkte et partiprogram til socialdemokratiet i ti punkter, som skulle ”skabe trivsel i det moderne industrisamfund” for alle borgere fra vugge til grav. Det blev udgivet af ”Socialdemokratiets trivselsudvalg” i 1969, året efter studenteroprøret. Jeg skal ikke her gengive hele dokumentet, men bare de to vigtige kapitler: Familiemiljøet og Uddannelsessystemet samt et enkelt punkt fra Arbejdsmiljøet.

2. Familiemiljøet
a) Der sikres individet mere frihed fra tvang og frygt og større frihed til selvudfoldelse,
gennem
1) lettere adgang til indgåelse og opløsning af ægteskaber.
2) indførelse af retten til fri abort, samt retten til, fra den sexuelle modenhedsalder: dels selv
at bestemme sit sexualliv og dels at anvende passende forebyggende midler, der gratis
stilles til rådigh3ed med behørig vejledning.
3) Der sikres (jfr. Pkt. 1 om boligmiljø) de nødvendige og tilstrækkelige serviceinstitutioner
for den moderne familie – fra børnehaver og vuggestuer over fritidsklubber og
ungdomshjem til de ældres klubber – foruden muligheder for individuelle anordninger –
f.eks. til børnepasning i familiepleje o.l.
b) Der gøres en anstrengelse for at etablere en reel lighed mellem familiemedlemmerne, d.v.s.
mellem kønnene og mellem generationerne, gennem
1) afskaffelse af forsørgerbegrebet og sikring af kønnenes økonomiske ligestilling.
2) Indførelse af realistiske muligheder for kvinders beskæftigelse ud fra deres behov (jfr.
Punkt 4 d om Arbejdsmiljøet), samt for efteruddannelse af kvinder i alle aldre.
3) Forældremyndighedens begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne
(f.eks. med hensyn til voldsanvendelse), sikring af børnenes økonomiske uafhængighed af
forældrene gennem uddannelsesløn, nedsættelse af den personlige myndighedsalder til 15
år samt etableringen af ungdomspensioner, som børn og unge kan vælge som gruppe i
stedet for familiegruppen – for så vidt de synes, at de der trives dårligt.
c) Der gøres en anstrengelse for at skabe trivselorienterede familier, dels gennem
iværksættelse af de foregående punkter, dels gennem en organiseret uddannelse til
opdragere – og til at være ægtefæller.
d) Der åbnes juridiske og socialt-økonomiske muligheder for nye familieformer, bl.a.
kollektiver.
e) Familiens og det enkelte familiemedlems ret til rum lovfæstes.
f) Der skabes individuelle og kollektive beskæftigelsesmuligheder for familien, i boligen, i
kvarteret og i bydelen.


3) Uddannelsessystemet
a) Ved bygning og indretning af skoler anlægges ikke kun effektivitetsbetragtninger, men
også trivselsbetragtninger. Der kan i den forbindelse specielt peges på betydningen af at
opbygge skolen i små selvstyrende sociale enheder. Generelt set må man i højere grad søge
at indrette skolen efter børnenes behov – og ikke ud fra lærernes og andres behov, herunder
prestigebehov.
b) Skolens traditioner på det metodemæssige, pædagogiske og moralske område tilpasses
nutiden, bl.a. gennem holdningskurser for lærerkollegiet.
c) I fortsættelse heraf indføres en konsekvent medbestemmelsesret for børnene på alle trin,
ikke alene med hensyn til stofvalg og stof- og metodeanvendelse, men også med hensyn til
styringen af de sociale grupper, fra den enkelte klasse over årgangen til hele skolen.
Skolens højeste myndighed er skolenævnet, hvor der er ligelig repræsentation af forældre,
alle på skolen ansatte og elever. I øvrigt undersøges muligheden af – gennem kontrollerede
forsøg – for inden for skolens rammer – jfr. også skolenævnet – at arbejde med direkte
demokrati.
d) Læreruddannelsen ændres ud fra foranstående synspunkter samt ud fra det synspunkt, at
det klassiske dannelsesideal, der er videncentreret, nu må forlades til fordel for et
metodecentreret ideal.
e) Generelt set må der skabes en trivselsskole, hvis første nære mål er, at eleverne trives, for
derigennem at kunne forberede dem til det stadig mere fremherskende fritidssamfund, som
afløsning af den eksisterende arbejdsorienterende pligt- og tilpasningsskole.
f) Alle eksaminer i den hidtil gældende form afskaffes i den 12-årige enhedsskole og i stedet
for indføres der prøver i overenesstemmelse med moderne undervisnings - og
arbejdsformer; prøver der må afspejle erlevernes udvikling og modenhed og som i højere
grad kan anvendes som vejledning for eleverne selv, således at konkurrenceindholdet
afsvækkes.
g) De samme principper, der her er anført for skolen, overføres så vidt muligt på alle andre
uddannelsessystemer.
h) Alle uddannelser åbnes for alle med de nødvendige forudsætninger uanset alder, og der
indføres fuld stipendiestøtte for alle under uddannelse, uanset alder og tidligere uddannelse.
i) Såkaldte højere uddannelser, f.eks. universitetsuddannelser tilrettelægges efter tilvalgsprin-
cippet, således at hver enkelt studerende kan vælge at gennemgå en række kurser, som han
eller hun sammenfatter til en helhed (jfr. Pkt 4.j om arbejdsmiljøet).
j) i stedet for de nugældende eksaminer ved uddannelser ud over den 12-årige skole indføres
prøver for de enkelte kurser, baseret på en vurdering af ”bestået/ikke bestået” af
elevgruppen (1 stemme), lærergruppen (1 stemme) og samfundsrepræsentanter (1 stemme).
k) Skoler og andre uddannelsessteder åbnes uden for undervisningstiden for alle interesserede,
og de bygges således, at de er egnede til at blive centre også for fritidsaktiviteter.



4) Arbejdsmiljøet

Herfra bringer jeg kun et eneste punkt:

a) Der sikres alle fra den personlige myndighedsalder (15 år) en minimumsløn, uanset om man arbejder, uddanner sig eller rekreerer sig, svarende til den til enhver tid gældende
folkepension.





Eggert Petersens "trivselsprogram" vakte både undren, munterhed og vrede...


Illustrationen øverst t.v. er forsiden på et skrift imod "pyskologen".


Tidligere artikler om Mentalhygiejnen. Se Spydpigen 22.9.09 og 7.10.09.
Der kommer mere senere.