december 08, 2009

Jerusalem

Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, presser på for at få en deling af Jerusalem, så den bliver hovedstad både for Israel og palæstinenserne. Han hævder, at det er EU´s idé, hvilket andre benægter.

Ingen kunne udtrykke det svenske motiv tydeligere end Sveriges generalkonsul i Jerusalem, Nils Eliasson, da han under et møde med svenske diplomater for nogle uger siden, skriver avisen ”Världen i dag” i sin leder den 7/12: ”Diplomati handler ikke om moral eller hvad der er ret eller galt, men om at opnå det, som er i nationens interesse.”
Indflydelsen over Jerusalem handler altså igen om storpolitiske magtambitioner – denne gang fra EU-staten med Sverige som formandsland – og muligheden for at gøre diplomatisk karriere. Og i den forbindelse vejer de tydelige historiske bånd og sandheden meget lidt.

Ingen andre kvadratmeter i verden engagerer verdens ledere så meget som Israels hovedstad. Når nu verdenspolitikens øjne igen vendes mod Jerusalem kan det være værd at huske på, at mens politiske ledere og verdensherrevældet kommer og går, består Jerusalem stadig efter 3000 år.