april 06, 2012

DF: Dannebrog skal beskyttes


Det radikale mf Zenia Stampe vil skrotte flagreglerne, så man i de danske kolonihaver og andre steder kan flage somalisk, pakistansk, tyrkisk mm.  Dansk Folkeparti fremsætter derfor nu et forslag i Folketinget om at beskytte Dannebrog.

”Det kan ikke være rigtigt, at vi i dansk lov beskytter udenlandske flag, mens det er gratis at brænde danske flag....." 
Nu må dette angreb på danskheden stoppe, siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti vil straks efter Påskeferien genfremsætte sit tidligere forslag fra 2006 om at forbyde afbrænding af Dannebrog. Hvad er vel mere rimeligt end at komme med det ønske op til en af årets flagdage (Langfredag den 6. april)..?” spørger Peter Skaarup.


Spydpigens kommentar


Selvfølgelig skal Dannebrog beskyttes mod den almene flaginvasion. der som en del af multikultiroderiet skal nedgøre den danske nation og enhver fædrelandsfølelse. Dannebrog er i verdens mylder af flag noget helt for sig selv og bruges af befolkningen både nationalt og privat som næppe i noget andet land. Det har et eget navn og er ældgammelt, faktisk det ældste kendte endnu brugte nationalflag. Legenden fortæller, hvordan det faldt ned fra himlen under slaget ved Lydanisse i Estland 1219 og gav danskerne sejren. Flaget er selvsagt en torn i øjet på islam, der - ligesom fanden - ikke tåler at se et kors.

På Frederiksborgmuseet hænger der en kopi af vort ældst kendte korsflag, som var fra Erik af Pommerns tid. Det erobreres af lybækkerne i et søslag i Øresund 1427. De hængte det op i deres Mariakirke, hvor det blev ødelagt ved bombaredmentet under sidste krig. Her er en afbildning, der viser jomfru Maria og Skt. Jacob med muslingeskallen (pilgrimstegnet fra Compostela) og videre de kongelige leoparder og Erik af Pommerns pommerske grif.

Griffen har overlevet i Malmø byvåben (nu Skånes våben), som netop skyldes kong Erik af Pommern, der - som ingen anden - så Øresunds handelsmuligheder og oprettede den givtig Øresundtold.