april 25, 2012


Nu på lørdag den 28. april vil man i Gylling ved Odder mindes Karen Jeppe, som under tyrkiets frygtlige massakre på de kristne medborgere gjorde en fantastisk indsats for at redde børn og voksne. 

Derfor repeterer Spydpigen et gammelt indlæg fra 2007. Flere indlæg med billeder findes her på bloggen. Find dem i arkivet. Kristenforfølgelser har taget til gennem de senere år. Kirker ødelægges og kristne fordrives eller myrdes.



MARTS 19, 2007


Folkemordet på armenierne

Tyrkiet har aldrig villet anerkende folkemordet 1915.

For et halvt år siden, nøjere sagt den 19. oktober 2006 fandt man en massegrav ved landsbyen Xirabebaba (på tyrkisk kaldet Kuru), da man skulle begrave en afdød. Massegraven ligger ved siden af en grotte, som har været lukket siden 1915. Landsbyboerne kunne fortælle, at skeletresterne stammede fra assyrier, kaldæer, syrianere og armenier.

Den tyrkiske avis Özgür Politika tog billeder og skrev om fundet i en artikel samme dag under overskriften ”Massegrav i armenisk landsby” og offentliggjorde fotografierne. Dagen efter afspærrede tyrkisk militær området og forbød al fotografering og al anden informationssøgning på pladsen.

Professor i historie ved Södertörns Högskola i Sverige, David Gaunt, som blev interviewet af ovennævnte tyrkiske avis, har udtalt, at man efter en medicinsk undersøgelse af de jordiske rester, ville være i stand til at fastslå til hvilke af de følgende tre grupper af massemyrdede mennesker, de hørte.

Den ene gruppe omfatter 120 assyrisk-kaldæisk-syrianske og 150 armeniske mænd. De førtes ifølge arkiverne fra fængslet i Nusaybin til pladsen den 13. juni 1915 og henrettedes.
Den anden gruppe bestod af katolske armeniske kvinder som den 28 juni 1915 førtes fra landsbyen Mardin til pladsen den 28. juni 1915 og henrettedes
Den tredje gruppe bestod af børn, kvinder og mænd fra de assyrisk-kaldæisk-syrianske beboere i Nusaybin, som den 28. juni 1915 førtes til pladsen og henrettedes.

I den svenske rigsdag rejste partiet Vänstern sagen den 12. december 2006 og efter en debat med udenrigsminister Carl Bildt rejstes der krav om at nedsætte en kommission til undersøgelse af graven.

En stor del af verdens massemedier skrev om fundet af massegraven.

Den 13. december gik lederen af den tyrkiske historiske Institution, professor Yusuf Halacoglu ud med en pressemeddelelse, hvor han hævdede, at massegraven var fra romertiden. Siden meddelte han via massemedierne, at han gerne ville åbne massegraven for undersøgelse.

David Gaunt skrev midt i januar 2007 til Halacoglu, at han med en svensk delegation ville undersøge massegraven og foreslog, at det kunne gøres midt i marts.
Den 17. januar svarede Halacoglu, at han var velkommen med sin delegation, men at tidspunktet ikke passede ham.

Den 19. januar myrdedes den kendte armenske journalist, Hrant Dink, i Istanbul. Han havde kæmpet for demokrati og åben debat om det armenske folkemord.
David Gaunt lagde sagen på is indtil videre af hensyn til mordet.

Den 12. februar gik Halacoglu igen ud i pressen og indbød til undersøgelse af massegraven. Samme dag sendte David Gaunt et brev til Halacoglu og foreslog nu en undersøgelse 22.-25. april.

Da Halacoglu ikke svarede, sendte Gaunt den 26. februar et nyt brev og bad om svar, da han ellers måtte forstå det sådan at Halacoglu havde trukket sig fra sit tidligere tilbud.
Men der kom ikke noget svar.
Halacoglu har tidligere ofte gået ud i pressen og sagt til armenierne og den armenske stat, at han gerne vil indlede forskning om folkemordet, men nu er hans bluff blevet afsløret gennem korrespondancen med professor David Gaunt.

Kilde: Världen idag 19.3.07