juni 20, 2012

Änglamakerskor



Den historie fra i går om “Enok” fik mig til at tænke på et ord i den svenske kulturhistorie, som måske ikke kendes længere af Sveriges yngre generationer. “Änglamakerskor” var et øgenavn på visse kyniske kvinder, gerne fattige og forhutlede, som påtog sig jobbet som plejemor for mindre børn. Mod betaling naturligvis. Hvis barnet uheldigvis skulde dø, kunde hun beholde pengene, hun havde fået. Og den fristelse kan altså
have været for påtrængende
Konversationslexikonnet Nordisk Familjebok fra 1934 forklarer, at lovgivningen søger at forhindre sådanne samvittighedsløse gerninger, og at plejebørns forhold er blevet væsentligt forbedret op gennem 1900-tallet.
Om vi i Danmark har haft lignende forhold, aner jeg ikke. Men Familjeboken nævner, at de på tysk kaldtes “Engelmacherinnen”.