april 08, 2013

Hele dagen!


Det er med undren, jeg læser Katrine Winkel Holms citat af statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 om, at han gik ind for en heldagsskole, men måske var det ikke gennemtænkt? Som sundhedsminister i 2004 hamrede han fødderne i bremserne angående socialisternes idè om en meget avanceret CD-rom om sexoplysning i alle udkantsdetailler uden hensyn til de skolebørn, der måtte føle afsky for sådanne perverse grovheder, - og selvom han vidste, at han vilde få på hattepullen.

http://www.katrinewinkelholm.com/2013/04/venstre-skolesvigt.html

Heldagsskolen er blot en fortsættelse af de planer, som kommunisterne fremførte under den kolde krig
De gik relativt stille og forsigtigt til værks i begyndelsen, men dog ikke uden at forklare sig, og det er umådeligt flovt, at vore borgerlige politikere i høj grad gav efter. De ”progressive” pædagoger var alle mere eller mindre påvirket af marxismen, og pædagoger og psykologer prædikede vigtigheden af at man opdrog børnene uden forældrenes kendskab til målsætningen og begyndte så tidligt som muligt. Fra vuggestue til børnehave, til forskole, til grundskole, til højere skole og universitet. Fra nogle timer, til halve dage, til hele dage.


Her er lidt af forhistorien:
Børnehaven vigtig for kommunismen skrev tidsskriftet AKTION 4/1978 side 33:

Cand.psyk. Arne Sjølund, der (mindst) to gange har været på studierejse i Sovjet (selvfølgelig betalt af statskassen), skriver i Dansk pædagogisk Tidsskrift (1978?):

"Kun det klasseløse samfund giver mulighed for dannelsen af det alsidigt og harmonisk udviklede menneske til forskel fra det af den kapitalistiske egeninteresse fremmedgjorte og splittede menneske. Forandringer af samfundets økonomiske system er forudsætningen for denne frigørelsew af mennesket, men ikke nok. Samtidig skal mennesket opdrages til at kunne skabe dette samfund. Dette er marxismens vigtigste teser. I dannelsen af det alsidige og harmoniske menneske, der skal skabe det fremtidige kommunistiske samfund, har børnehaven den vigtigste opdragelsesfunktion."

Ovenstående citat kan jeg kun opfatte som planer om - gennem pædagogopdragede børn i børnehaven - at skabe Danmark om til et diktatur. Hvis det ikke er det, der tilsigtes, vær så rar at fortælle, hvad det så kan tænkes at dreje sig om.

Lis Jensen, Randers, i tidsskriftet AKTION 4/1978.

_________________________________________________________________________


- Og en anden pædagog:
Harald Rasmussen gjorde sig politisk synlig som ”jernbanesabotør, aktiv i DKU, med i fredsarbejdet, faglig aktiv, medlem af DKP fra 1945 og af KPiD fra stiftelsen”, skriver dagbladet ”Arbejderen” i 2006. Han var ”Maskinarbejder, socialrådgiver, psykolog, forfatter, rektor og underviser ” og ”fagligt aktiv i både Socialrådgiverforeningen og Dansk Psykologforening” og aktiv i den kommunistiske fredsbevægelse i 1980'erne
Kort og godt en nøglefigur i kommunismeseringen af Danmark gennem børneopdragelse og -indlæring. Yderligere var han med i Berufsverbot-komitèen

Harald Rasmussen kunde i 1971 prale med en doktortitel i pædagogik. Ganske vist en tysk doktorgrad, som jo hørte til en lavere kategori, men det kunde man jo ikke umiddelbart se. Den havde han opnået i emnet ”Marxistisk pædagogik” i DDR, i Berlin. Per Schultz, ansat ved "Land og Folk",  skrev om begivenheden i det marxistiske tidsskrift ”Unge Pædagoger” 6/1972.
Emnet gav Rasmussen levebrød som skolepsykolog i Esbjerg og desuden gennem massevis af artikler, kurser under MOF (Marxistisk Oplysningsforbund) og foredrag, bl.a. i ”Selskabet til kulturelle forbindelser mellem Danmark og DDR”.
Han kom ind i bestyrelsen for Psykologforeningen og fik gennem livet mange ben: Konstitueret rektor for behandlingshjemmet Bøgholt, lektor på Børnehaveseminariet -1973-, forstander for Personalehøjskolen. I følge en DKP-kongres skulde han være forstander for en kommunistisk højskole, ”Nexø-højskolen”, 1983, men det blev vist ved tanken.
Harald Rasmussen var en lang række år ansat som skolepsykolog i Esbjerg Kommune. I 1983 nævner JyllandsPosten ham den 12. marts i forbindelse med nogle forsvundne psykolograpporter i Esbjerg.
Sine sidste ti år var han rektor for Statens Socialpædagogiske Seminarium. 



Spydpigen har tidligere skrevet adskilligt om de kommunistpåvirkede pædagoger og psykologer, som man kan se, hvis man søger tilbage i arkivet.