Børn og unge mennesker lader sig let forlede til begejstring over en religion eller ideologi. De er velkomne ofre for disse ideologiers propaganda. Sådan tilmeldte unge sig til kommunismen eller nazismen på 1900-tallet, og dem har man vel stort set tilgivet, hvis ikke de havde andet på samviitigheden. Men der er forskel på at sværme for en politisk ideologi og så omhyggeligt at notere hundredvis af navne på vigtige medborgere, forsyne dem med oplysninger og aflevere disse notater til en fremmed magt. Olaf Olsen kan undskylde sig med en arvesynd fra sine kommunistinficerede forældre, professor Albert Olsen og Agnete Olsen, og sin 18-19-årige mindreårighed, men rækker det? Han var jo dog over den ungdomsgrænse, hvor man antoges at have forståelse for, hvad der var uanstændigt eller ligefrem kriminelt. Mon ikke drenge som helhed havde det?
Olaf Olsens græneoverskridende handling, som for de angivne navne kunde have ført til mishandling, årelang fængsling eller ophold i Sibirien eller lydløs forsvinden, er selvsagt ikke lige let tilgivelig som en naiv indmeldelse i et antidemokratisk parti.
Olaf Olsen skal ikke bare vurderes på baggrund af selve individet Olaf Olsen, men først og fremmest på baggrund af sin karriere op til den højeste stilling inden for sit felt: Danmarks historie og kultur, som rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet med adskillige vigtige "ben", ikke mindst ved Gyldendals store danske (rødbrogede) encoclypedi!
Direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst - har han givetvis påvirket sin samtids akademikere og videnskabelige forskere og angivet vejen frem - eller omvendt - gjort sit til fortielse og udelukkelse.
Der er desværre mange danskere, som indbilder sig, at der ikke længere findes kommunisme og kommunister i Danmark, men det er ikke sandt. Ganske vist er der ikke noget DKP-parti eller Land og Folk-avis, men de kommunistiske idèer er i vid udstrækning trængt ind i andre socialistiske partier og i det radikale Venstre, mens de borgerlige partier hjalp til ved at være stadig mere tolerante. Kik engang på de 45 kommunistiske langtidsmål, som det var enhver kommunist's opgave at fremme i Vestens demokratiske lande til undergravning af samfundet.. Disse langtidsmål kan vi alle nikke genkendende til, for de fremføres stadig med stor iver uden at man vedkender sig ophavsretten.
Som en kommentar til Bent Jensens kronik om Olaf Olsen sagde: "Vi mangler i den grad et opgør med "ideologerne" "...."de kulturpaver"
og andre, der igen og igen nedgør dem, der ikke har samme betonholdning" - "De sidder stadig på "magten" både i lukrative jobs og som meningsdannere.
Denne snigende nedbrydning af samfundet er Olaf Olsen delagtig i.
