juli 08, 2013

Fra Øst til Vest

Sveriges TV har et udmærket program, "kunskapskanalen", som giver oplysning om alt muligt, fra de mest videnskabelige udforskninger om det ydre rum til de mere letkøbte undersøgelser af sociale samfundsforhold. Men de lader sig også misbruge til politisk propaganda inden for feltet historie. I lørdags, den 5. juli, så jeg således en del af den serie, der hedder "Fra Øst til vest", der handler om de mellemøstlige kulturers historiske spredning til Europa. Vi lærte i skolen kun begrænset om ægypterne, sumerere, fønikerne, assyrerne, babylonerne, perserne. Vi så imponerende bygningsværker og statuer, forskellige skrifttype

og videre gik det over på Europas område til Grækenland og Rom og til Alexander den Stores hellenistiske rige. Derfra kom vi ikke længere, men lærte i stedet om de europeiske lande.

TV-serien fra Øst til Vest vil derfor fortælle os om Mellemøstens videre historie (dog vistnok ikke jødernes historie eller Israels), men derimod om arabernes og osmannernes historie eller rettere sagt islams historie og erobringer. TV-serien er ikke skrevet ud fra de krav, man må have til historieforskning, hvor man må stræbe efter så stor objektivitet som muligt eller åbent og ærligt fortælle, at serien er set med muslimernes øjne og derfor ikke uvildig.

Jeg har ikke læst historie, men har dog måttet studere den lidt af hensyn til den invasion Europa har fået af en os ganske fremmed kultur. Kundskabskanalens TV-serien "Fra Øst til Vest" er ikke seriøs historieberetning, men en gang udspekuleret propaganda, der omhyggeligt gør alt for at skjule negative og barbariske elementer i islamisk kultur og historie.

Man fortæller f.ex. at kristne og jøder havde det meget godt i islamiskstyrede lande og kunde drive deres handel, men glemte at fortælle mere om dette system, ligesom man også kun fortalte, at janitcharer var "elitesoldater", men ikke hvor de kom fra og hvordan de uddannedes og andet af samme skuffe.

TV-serien "Fra Øst til Vest" ser ud til at have ofret mange penge på optagelserne. Det gør man jo til propagandafilm.