Indvandrere i et EU-land kan blive anerkendt som flygtninge og gives asyl, hvis de i deres hjemlande bliver forfulgt fordi de er homoseksuelle. Til denne konklusion er EU’s engelske generaladvokat Eleanor Sharpston nået i en retserklæring. Indenfor de næste måneder vil der følge en grundlæggende afgørelse af EU-domstolen om hvorvidt alle homoseksuelle skal kunne gives asyl i alle EU-lande, hvis de mener sig forfulgt pga. deres seksuelle orientering. Som regel følger domstolen dog uden videre retningslinjerne fra dens retssagkyndige såsom Sharpston.
I det konkrete tilfælde handlede asylansøgningerne om tre homoseksuelle mænd fra hhv. Sierra Leone, Uganda og Senegal, som havde søgt om asyl i Holland. Sharpston betonede i sin vurdering, at der ikke kan forlanges af homoseksuelle, at de skulle hemmeligholde deres seksuelle orientering. Dermed gik hun imod den hollandske udlændingestyrelse, som havde begrundet dens afvisning af asyl med at de tre mænd kunne være tilbageholdende med at skilte med deres homoseksualitet i det offentlige rum.
Ifølge Sharpston er homoseksuelle at betragte som en social gruppe, hvis de i deres hjemlande bliver udsat for repressioner. For at blive anerkendt som flygtning og få asyl ville det således ikke engang være nødvendigt at være i fare for at blive straffet pga. ens homoseksualitet, men derimod summen af „forskellige forholdsregler“, som medførte, at homoseksuelle ville være udsat for forfølgelse i deres hjemlande og krænkelse af deres menneskerettigheder.
Hvis asylgrundlaget altså bliver udvidet til at gælde »mulig forfølgelse grundet homoseksualitet«, vil samtlige homoseksuelle fra alle egne af verden fremover kunne få asyl i Danmark. Uden vel at mærke at Danmark har haft noget at skulle have sagt i denne henseende. Desuden vil der slet ikke være nogen mulighed for at kontrollere om påstandene er rigtig: Enhver indvandrer fra et 3. verdensland vil altså blot kunne påstå at være homoseksuel samt at dette medfører forfølgelse i hjemlandet for at kunne få asyl i Danmark.
Ifølge Sharpston er homoseksuelle at betragte som en social gruppe, hvis de i deres hjemlande bliver udsat for repressioner. For at blive anerkendt som flygtning og få asyl ville det således ikke engang være nødvendigt at være i fare for at blive straffet pga. ens homoseksualitet, men derimod summen af „forskellige forholdsregler“, som medførte, at homoseksuelle ville være udsat for forfølgelse i deres hjemlande og krænkelse af deres menneskerettigheder.
Hvis asylgrundlaget altså bliver udvidet til at gælde »mulig forfølgelse grundet homoseksualitet«, vil samtlige homoseksuelle fra alle egne af verden fremover kunne få asyl i Danmark. Uden vel at mærke at Danmark har haft noget at skulle have sagt i denne henseende. Desuden vil der slet ikke være nogen mulighed for at kontrollere om påstandene er rigtig: Enhver indvandrer fra et 3. verdensland vil altså blot kunne påstå at være homoseksuel samt at dette medfører forfølgelse i hjemlandet for at kunne få asyl i Danmark.
