Rygterne svarer til Monets oprindelige projekt

http://www.bt.dk/politik/messerschmidt-afsloerer-rygter-saadan-vil-de-aendre-eu-traktaten?ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb&ns_linkname=25

B.T.

Messerschmidt afslører rygter: Sådan vil de ændre EU-traktaten

Af Steffen M. Skjærlund

Fredag den 29. november 2013, 13:00

Morten Messerschmidt (DF) beretter om opsigtsvækkende rygter, der er stærkt præget af udtalelser fra formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso (billedet). Foto: EPA / Liselotte Sabroe Se stort billede  

Morten Messerschmidt (DF) beretter om opsigtsvækkende rygter, der på det seneste er begyndt at spredes i EU-parlamentet.

Rygterne siger, at flere af EUs stats- og regeringsleder allerede er enige om, at der skal en traktatændring til, hvis euroen skal overleve. Planen er, at man skabe en føderation af nationalstater, fortæller EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt (DF).

- Der har været plukvis af meldinger fra forskellige sider gennem de seneste år. De går på, at hvis eurozonen skal på rette køl, så er man nødt lave en meget mere omfattende traktat, hvor hele finanspolitikken og skattepolitik og så videre styres over til EU. Kommissionen bliver så den eneste regering, siger Morten Messerschmidt til bt.dk.

Ingen konkrete afsløringer - endnu

Planerne for eurozonen vil man ikke afsløre før det kommende Europa-parlamentsvalg i maj 2014 - og det er der en helt bestemt grund til.

- Det, jeg hører nede i Bruxelles, er, at man ikke vil tale om det på denne side af parlamentsvalget, for det vil gøre europæerne nervøse og skeptiske for, om de nu mister mere magt og penge. Men så snart man er ovre parlamentsvalget, så sætter man processen i gang, og det er både med José Manuel Barroso, Angela Merkel og en stribe af de store stats- og regeringschefer, der har den holdning, siger Morten Messerschmidt.

Idéen til en føderation - en forbundsstat - i Europa luftede formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, allerede sidste år.

- Vi er nødt til at bevæge os i retning af en føderation af nationalstater. Dette er vores politiske horisont, fastslog Barroso den gang.

Den tanke finder Morten Messerschmidt en smule ambivalent.

- Jeg er altid lidt skeptisk, når man laver ny traktat. De seneste 30-40 år har Folketinget og danskerne fået mindre indflydelse på grund af det. Men hvis Storbritannien får ført deres vilje igennem og få flere områder tilbage, så kunne vi lægge os i slipstrømmen, og det kunne ende positivt, da vi måske kunne få mere selvstændighed tilbage.

Kan få betydning for Danmark

Det kan blive både en dreng og en pige for Danmark afhængig af, hvordan traktaten bliver skruet sammen.

- Det kommer lidt an på, hvordan man ændrer traktaten. Hvis man gør det helt klinisk i forhold til euroen, kommer det i udgangspunkt ikke til at betyde noget for Danmark. Men hvis for eksempel dele af bankunionen bliver indskrevet, eller hvis man begynder at ændre på den positionelle fordeling mellem parlamentet og ministerrådet osv., så kunne det meget vel komme til at betyde noget for Danmark, og så skal vi til igennem hele den der traktat-godkendelsesproces igen, lyder det fra Morten Messerschmidt.

En traktatændring, som den Barroso lægger op til, vil efter alt at dømme skulle til folkeafstemning i Danmark. Før det overhovedet kommer så vidt, skal de europæiske statsledere sige god for planerne, og det synes de allerede enige om ifølge rygterne.

Europa-parlamentsvalget finder sted i maj 2014.

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Et kik tilbage på en gammel, men Nu meget aktuel artikel fra 2005:

Er råddenskaben i Bryssel overstået?

EU-traktaten om optagelse af 10 nye stater i EU-Unionen undertegnedes den 16. april ved foden af Akropolis. Ved ”demokratiets vugge”, sagde man for at forespejle, at EU er en arvtager til fortidens græske demokrati! En forulempning mod de gamle atenensere! En græsk politiker var mere jordnær i TV og udtalte håb om, at EU skulde blive mere åbent.

Tiden er inde til et tilbageblik. Læser man Jean Monets og Jacques Delors tanker om det EU, de arbejdede på, ser man at det fra begyndelsen gjaldt at nedbryde nationalstaternes suverænitet og smelte alt sammen til en fælles enhedsstat.

Bernhard Connolly blev ansat i EU-kommissionen 1978. Han blev leder for kommissionens afdeling for monetære opgaver, men blev så chockeret over hemmelighedsmageriet og hændelserne i magtens elfenbenstår, at han følte sig tvungen til at afsløre det for enhver pris.

1995 udkom hans bog ”The rotten heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”) om det ”økonomiske og politiske perverterede samarbejde”, som skulde lede til EMU.

Bogen vakte opmærksomhed. Uddrag citeredes i engelske massemedier den 4. september 1995 – samme dag som EU-kommissionen holdt sin første pressekonference efter sommerferien. Naturligvis stillede journalisterne en masse spørgsmål til kommissionen angående de afsløringer, som Connolly kom med.

De kunde ikke svare, eftersom de ikke havde læst bogen. Men en ting var de overbeviste om: mandern skulde fyres. Og fyret blev han. Samtlige dørvogtere fik hans foto og nægtede ham adgang, allerede inden man havde angivet nogle disciplinære begrundelser. Disse kom imidlertid og resultatet var på forhånd givet.

Connolly havde skrevet bogen uden tilladelse fra kommissionen. Han forsvarede sig med, at den ikke indeholdt noget nyt eller utilgængeligt materiale.

På 400 sider fortalte Connolly indgående og velbegrundet om ”Europas rådne hjerte”, valutasamarbejdet og det politiske rævespil. Euroen skulde efter hans argumentation løfte den politiske union på plads. Eliten i Frankrig og Tyskland skulde dele magten. De europeiske politikere skjulte ikke, at de vilde skabe ”The United States of Europe”, specielt ikke når de snakkede indbyrdes eller var uden for valgperioden.

Connolly skriver:

”Allerede fra de første forberedelser til Rom-traktaten argumenterede Jean Monet ihærdigt for, at nationalstaterne skulde overlade magt til en gradvis opbygning af en enhed og en samling af den effektive bureaukratiske elite i Europas lande, så at man skabte et kraftfelt, hvor en union ikke længere kunde stoppes. Overgivelsen af magt skulde begynde med relativt ukontroversielle økonomiske funktioner og stålproduktionen for på den måde at mindske uroen for at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulde sørge for, at magten ikke skulde kunne føres tilbage igen. Dette garanteredes gennem traktatdoktrinen ”acquis communitaire”, som sikrede at al magt som overgaves til EU's samfundsinstitutioner gjordes til permanent EU-lov, mens man samtidigt strøg den i medlemslandenes nationale lovsamlinger.

I det nye Europa er magt og ansvar tydeligt adskilt. Også hvor der formelt findes offentligt ansvar, er det ikke lovfæstet. Den europeiske Centralbank (ECB) hævdede for exempel at den er ”den mest gennemsigtige centralbank” i verden, fordi den trykker et kommunikè efter hvert møde i rådet. Men bankens ansvar er ikke lovfæstet - det er helt enkelt en politik, som banken har valgt af bekvemmelighed.

”Frankrig og de fleste andre lande var imod den såkaldte stabilitetspagt, som skulde sikre, at centralbanken holdt tøjlerne fuldkommen stramt.”* ”Kampen om hvem som skulde udse chefen for ECB afgjordes: Det blev indtil videre Frankrig. Der bliver ikke rent automatiske sanktioner imod et land med vedvarende underskud. Der kræves nu 2/3 af stemmerne fra dem, der er tungen på vægtskålen i de aktivt deltagende EMU-lande for at gennemføre sanktioner. Frankrig fik desuden godkendt et såkaldt ”stabilitetsråd” og på den måde en direkte politisk rolle indført i den monetære politik gennem at man nu f.ex. skal formulere retningslinjerne for vexelkurs for Euroen.”

Glem alt om den hårde, stabile Euro. Det var kun lokkemad for noget helt andet. Nationalstaterne skulde fratages deres suverænitet og EU-staten skulde gennemtrumfes. I øvrigt kommer den rene økonomiske stabilitetspakt, indført uden at landene har ordning i sine økonomier, at føre til virkelig ustabilitet.

Den 12. februar 1998 meddelte 154 tyske økonomiprofessorer med Wilhelm Hankel som talsmand, at Europrojektet var fuldkommen udsigtsløst. Det omtaltes samme dag på TV-programmet ”Tagesschau” (fra ARD TV). Hankel er professor i pengepolitik og udviklingsøkonomi ved Göthe Universitetet i Frankfurt am Main.

Til slut skal siges, at Connolly i dag er økonomisk rådgiver for en række multinationale selskaber og europeiske nationalbanker.

*) Emnet faldt allerede til jordenpå Dublin-topmødet 1998.

Opr. Skrevet 4. juni 2005 af Gertrud Galster