Bacha Posh

"Familier, der klæder piger ud som drenge" af Jenny Nordberg.

Fredsprisen for 2014 gik - mere fornuftigt end så mange gange før - til den pakistanske pige,
Mafala Yousafzai, som trodsede de bagstræberiske idèer i sit land, at piger ikke skulde gå i skole. Hun vilde lære noget og det havde nær kostet hende livet.  I nabolandet , Afghanistan står det ikke bedre til. Tvært imod. Dèr skal kvinderne ikke bare være pakket ind fra top til tå, men må end ikke bruge øjnene.
Naturligvis er der muhammedanere, som fatter og misbilliger, hvad sådan undertrykkelse fører til for samfundet. Derfor er der helt enkelt familier, der lader deres døttre vokse op som drenge, kamoufleret i drengetøj.  En svensk free-lance-journalist har afsløret disse forhold i bogen "De forklædte piger i Kabul."
Ved et interview hjemme hos parlamentarikeren Azira i Kabul kom deres to tvillingdøttre pludselig med en forbavsende afsløring. De hævdede, at deres lillebror, Mehran, egentlig var pige.
- Jeg troede det var en  misforståelse, - at vi ikke forstod hinanden,, men søsteren gentog:  Jo, vor bror er virkelig pige. Senere traf jeg deres lillebror, en 6-årig med kortklippet hår, klædt i jeans og skjorte.

Bacha Posh
Det viste sig, at der fandtes flere piger, som var klædt som drenge i Kabul. Fænomenet kaldes "Basha Posh".
- Det, som knytter disse her familier sammen er, at det er et absolut nødvendigt behov med sønner i et patriarkat. Så forældrene gør det dels for at højne deres egen status og dels for at styrke familien.
-Det kan også indebåre større fordele for pigerne. Hvis de ser ud som drenge, kan de røre sig frit, de kan få større del i samfundet og det kan også betyde, at de får en større chance for uddannelse, f.ex. i et usikkert område.

Først i USA.
 Jenny Nordberg er svensk free-lance-journalist, bosat i USA, hvor hendes bog udkom for lidt over et år siden. I Sverige er hun måske mest kendt som kolumnist ved Svenska Dagbladet. Hendes hovedtema er kvinders situation  ved krig og konflikter, og hvad man gør for at bekæmpe køns-apartheid.

Men inden disse forklædte piger når puberteten skal de blive piger igen. Det er en overgang, som ofte bliver smertelig.
- Mange af teenagerne, som jeg har interviwet prøver at sætte sig op imod forældrene. De vil ikke blive piger. De siger: Hvorfor skal jeg blive pige i et samfund, hvor jeg bliver generet, hvor jeg ikke må spille fodbold, ikke må cykle, og altid må være bange.

Nyvurdering
Det tog Jenny Nordberg fem år at skrive "Forklædte Piger i Kabul" og på vejen måtte hun omvurdere sit eget syn på køn. De afghanere, hun interviewede, var helt enkelt ikke interesserede i at diskutere forskellen mellem mænd og kvinder.
- De sagde til mig: Jamen Jenny, hvad er forskellen mellem mænd og kvinder? Jo, den ene part har frihed, den anden ikke. Ud over det er der ikke så megen forskel mellem mænd og kvinder.,


Spydpigens kommentar til den svenske artikel:

Hvad enten pigerne opdrages som piger eller kamuflerede som drenge er de ofre for deres egen skrappe religions umenneskelighed. Hvad er værst: at være født slave eller smage friheden i ti års tid og så blive slave?

Men det had, de kan oparbejde ved at skifte fra frihed til slaveri kan måske bruges konstruktivt til effektiv belæmpelse af kvindeundertrykkelsen i de islamiske lande.