april 20, 2016

Hjælp til! Vær vågen!

Ad Uriasposten 20. april:

"Asylcentrene blev bedt om at observere mistænkelige eller bekymrende reaktioner’ hos asylsøgere under TV-redegørelsen for terrorangrebet i Paris. Det fremgår af en mailkorrespondance mellem Udlændingestyrelsen og centrene, som Berlingske har fået aktindsigt i." (skrev Urias 20. april 2016).

Den opfordring er noget af det bedste en myndighed har bedt om hidtil. Så støt det, kære kommentatorer i stedet for at undskylde med "konfliktskyhed" og "stikkervirksomhed". Havde vi hørt og forstået dette i tide, så havde vor situation ikke set så gal ud.

Vi er i krig og har allerede været det længe. I den udmærkede schweiziske redegørelse for denne "anden form for krig", som man lod husomdele til hele befolkningen (1969-73), skriver man, hvor vigtigt det er at observere og anmelde:

"Ved denne form for krig kan imidlertid selv et lille folk hævde sig overfor en stor modstander. Det er ikke tal og materiel, som er udslaggivende, men årvågenhed og indre modstandskraft."